vin

Vinsmagning for to – i hjertet af Aalborg

xx12p

Vinsmagning hos Skjold Burne; en oplevelse for vinentusiasten og ”nybegynderen”

Står du og mangler en gave til en ven, kæreste eller et familiemedlem? Interesserer personen sig for vin, eller er han/hun bare klar på en ny og anderledes oplevelse, så er en vinsmagning for to hos Skjold Burne en god mulighed.

Når I ankommer, står der engagerede medarbejdere fra Skjold Burne klar til at tage varmt imod jer og fortælle lidt om de forskellige vine. Oplevelsen retter sig både mod vinentusiasten, som har mulighed for at tale med de ansatte, der kan fortælle om de forskellige vine, høre nærmere om historien bag de forskellige huse samt møde andre ligesindede med interesse for vin. Det er dog ikke forventet, at alle har lige stort kendskab til vin, og som nybegynder i vinverdenen bliver man taget venligt imod og får mulighed for at smage på flere forskellige vine samt lære hvilke typer vin, der passer godt sammen med hvilken mad.

Til vinsmagningen vil der være forskellige vine repræsenteret fra kendte områder som Piemonte og Toscana i Italien, Alsace og Rhone i Frankrig samt Priorat og Rioja i Spanien. Derudover får I også mulighed for at smage på vine fra mindre kendte områder, som endnu ikke har vundet stort indpas på det danske marked fx Kroatien og Ungarn og mange flere.

Har man undervejs brug for en pause mellem vinen, vil der være mulighed for at få sig en bid brød og noget vand.
Skjold Burne ligger centralt placeret i centrum af Aalborg med gåafstand til både bus- og togstation, hvorfor det ikke er et problem at lade bilen stå derhjemme.

Overordnet set er en vinsmagning for to, hos Skjold Burne, en intim oplevelse, hvor man får mulighed for at lære mere om vin og prøve noget nyt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *