tapas

Tapas og vin i Aarhus

Tapas er egentligt oprindeligt en spansk måde at spise på, men denne form har med hastig fart lagt sig over det meste af verden – herunder også Danmark. Det er en nem og hyggelig måde at spise sammen med venner og familie på – og så er det ligeledes hurtigt og nemt at tilberede, hvis du foretrækker selv at lave det. 

 

Hvad er tapas

Tapas kan egentlig betragtes som en lille appetitvækker, en snack eller en mellemmad – og så alligevel ikke, for tapas er så meget mere end blot en snack. Og så indtages tapas i øvrigt i dag typisk som et helt aftensmåltid.

Der er ikke nødvendigvis nogle regler, når du skal begive dig ud i en verden af tapas, og eneste fællesnævner er, at tapas er små retter – og at der typisk er mange forskelligartede små retter. Som minimum vil et tapasbord typisk bestå af skinke, ost, peber, oliven, pølse og fisk med en masse brød til. Dertil kommer ofte en masse små selvstændige retter, hvor der ikke spises brød til. Det kan for eksempel være små kødboller, rejer med hvidløs, blæksprutte, friske svampe, langtids-kog oksekød og så videre.

Det er kun fantasien, der sætter grænser, og der findes rigtigt mange tapasrestauranter, som er virkeligt dygtige udi tapaskunsten. Når du spiser tapas, kommer alt ind på bordet og står i små skåle og fade rundt omkring. Og så deles du og de øvrige gæster omkring bordet om den mad, der er serveret. Det er en virkeligt hyggelig måde at spise sammen på, og man kan desuden sidde længe ved bordet og nippe.

Hvilken vin skal du drikke til?

Som med alt andet mad, skal du vælge den vin, der passer bedst til den mad, du får serveret. Rigtigt mange vælger helt generelt nogle lette rødvine til tapas eller nogle søde hvidvine, men der er intet i vejen for at vælge rosé  eller mousserende vin. Det handler både om dine præferencer, men også hvad det er for nogle tapas, der bliver serveret.

Det kan oftest give god mening at vælge en vin fra samme område, som den ret du spiser. Og tapas er ingen undtagelse. Forsøg dig derfor med en eller flere spanske vine, da de ofte står rigtigt godt til tapas.

Hvis du gerne vil have hvidvin til tapas, skal du gerne gå efter noget der er frugtigt og let, da det passer godt sammen med de mange forskellige madtyper, der er på et tapasbord. Sødmegraden kan du selv vælge ud fra præference.

Går du efter rødvin, skal du vælge nogle ganske lette af slagsen, så de ikke dominerer smagsoplevelsen fra tapasbordet.

Kan du få tapas og vin i Aarhus?

Tapas behøves ikke at blive spist i Spanien – om end det selvfølgelig er at foretrække. Der findes mange steder i Danmark, hvor du kan få tapas og vin, og Aarhus er ingen undtagelse. Når du går efter tapas og vin i Aarhus, skal du vælge et hyggeligt sted med en afslappet atmosfære i hyggelige omgivelser. Tapas inviterer nemlig til hygge i rigtigt mange timer, og du skal føle dig godt tilpas. 

Vælg også gerne et sted, hvor bordreservationen ikke udløber efter de traditionelle to timer, for tapas er en langvarig affære, og I skal have tid til at nippe, småsludre og drikke vin, så længe I har lyst til.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Exit mobile version